Vind-investor

Han havde haft sit eget firma i snart otte år. Det var et investeringsfirma, hvor de bl.a. rådgav om investering i vindmøller og andre bæredygtige energikilder. Han havde tidligere været chef i en investeringsafdeling i en af landets største banker, og var kendt i branchen for sine skarpe analytisk evner. Og sine evner til at tjene rigtig mange penge, både som chef og som privat investor.

Han havde investeret nogle private midler, som havde ynglet rigtig godt, og han var til sidst blevet så velbeslået, at han kunne trække sig tilbage. Kort tid herefter startede han sit eget investeringsfirma. Den oprindelige plan var at smide penge efter nye it- og teknologivirksomheder, men efter nogen tid havde han følt en tomhed ved sit arbejde, som han også tidligere havde følt som chef investor.

Han besluttede sig for, at hvis arbejdet fortsat skulle være spændende, skulle det også have en mere velgørende og etisk dimension. Derfor slog han sig op på kun at investere i energirigtige, bæredygtige og socialt bevidste virksomheder. Efter nogle år blev han specialist i investering i vindmøller og andre vedvarende energikilder, og han blev efterhånden kendt globalt i investeringsbranchen som en stor kapacitet, når det drejede sig om investering i vindmøller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *