Solcreme

Solcreme til børn“, tænkte hun, “hvorfor er det anderledes end solcreme til voksne? Og hvorfor er der endvidere noget, hvor der står Baby på?”
Hun undrede sig tit over den slags ting, og hendes egen teorier hældte altid til den antagelse, at der var tale om et marketingstunt.

Når der stod solcreme til børn, regnede hun med, at det bare var en anden måde at sige: “dette produkt er nøjagtig det samme som dét til voksne, det har bare en lidt højere solblokerings faktor. Der er lige så lidt, eller meget, parfume, parabener og alt det andet, som i de andre solcremer, vi vil bare gerne have dig til at tro, at når du køber vores solcreme til børn, er du en god og betænksom forælder, der vil dine børn det bedste”.

Når hun tænkte på denne måde, og ikke havde meget til overs for reklamebranchen, kunne man nemt komme til at beskylde hende for at være sur og kynisk, og alt, alt for skeptisk over dine medmennesker. Sandheden var imidlertid den, at hun havde arbejdet det meste af sit voksne liv i reklamebranchen, og derfor kendte alle dens tricks. Hun var til sidst blevet så god til sit job, at hun gav sig selv kvalme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *