Caribien har for mig altid været en fantastisk sted, og Jomfruøerne der ligger dernede ved De Dansk Vestindiske Øer er prototypen på et lækkert feriested.
Den anden dag kom en besked på Rejseavisen, at Bravo Tours er begyndt at sende folk derned fra Billund. Det er jo en god nyhed, eftersom jeg bor i nærheden af Billund. Så nu er jeg begyndt at spare sammen til en rejse derned – det kan kun blive stort. Har du haft gode oplevelser med at rejse derned tidligere?
Jeg er lettere overvægtig. Det hedder det. Lettere overvægtig. Dvs. overvægtig, men ikke rigtig fed, hvilket sikkert betegner størstedelen af danskerne. Jeg elsker mad og en god flaske vin til maden, men hvis jeg gerne vil blive ved med at spise og drikke de samme ting som nu, er jeg nødt til at gøre noget ved vægten, inden jeg bliver “rigtig” overvægtig. Derfor har min mand foreslået løbetræning.
Min mand er gymnasielærer, og bl.a. idrætslærer, og derfor går han naturligvis vældig meget op i kondition og den slags, og han løber en tur i skoven tre til fire gang om ugen. Jeg har altid grinet lidt af hans løbetræning, og spøgt med, at han er glad for at pine sig selv, men nu kan jeg efterhånden godt se pointen med det, og han har også tit mere energi til overs end mig, når vi når til aftentide.
Derfor har jeg nu bestemt mig for at løbetræne, og jeg har været nede i den lokale sportsbutik for at købe løbeudstyr og hentet et løbeprogram til halvmarathon – et højt mål, men du skal sigte højt. Jeg troede bare at jeg skulle vælge de pæneste sko, men jeg blev filmet på løbebånd for at se hvordan jeg løber, så jeg kan vælge de bedste sko. Hightech!
Der findes ufattelig mange tøjmærker til børn. Tænk på alle de forskellige mærker der kun sælges i Danmark, og så hvor mange der rent faktisk er i hele verden. Der er nogle enkelte af mærkerne som er internationale, det er fx Hummel børnetøj og Bundgaard sko.
Nogle af de andre er Småfolk, Katvig og Danefæ der gør det rigtig godt.
Jeg har altid undret mig over de der personer med det mystiske måleudstyr. Landmålerne der laver landmåling. Jeg kan ikke huske første gang, jeg så dem som barn, men jeg forestiller mig, at jeg må have undret mig meget over disse mennesker, der gik rundt i grøftekanten med rød-hvide kæmpelinealer, og nogle særprægede stativer med kikkerter på.
Det udstyr der bruges til landmåling i dag, er væsentligt mere avanceret end dengang, og der bruges formentlig også computere og gps-systemer til landmåling i dag, men da jeg var barn, var der en vis mystik forbundet med det. Disse redskaber virkede nærmest som noget fra Harry Potter universet, sælsomme apparater, som man skulle kende hemmelige trylleformularer for at mestre.
Jeg husker nogle sommerferier hos min farfar og farmor, der boede på en gård. Min fætter og jeg drog ud på ekspeditioner på de omgivende marker, og nær ved gården lå en gravhøj. Herfra havde man en fantastisk udsigt ud over landskabet, og man kunne overvåge et vejkryds i hemmelighed. Men midt på højen var der en mærkelig jernpæl med mystiske inskriptioner. Jeg går ud fra i dag, at den havde et formål relateret til landmåling, men for os drenge var den et hemmeligt tegn, noget der kunne give adgang til gravhøjens indre, hvis man bare vidste hvordan – og det var lige præcis hvad en landinspektør kunne…
Hver gang jeg står på vores førstesal og kigger ned af den gamle knirkende hønsetrappe, kildrer det mærkeligt under mine fødder. Jeg har ikke normalt højdeskræk, men denne trappe fremkalder det alligevel. Den er så stejl og usikker, at jeg er bange for at falde ned. Min kone siger altid: “så byg dog en ny! Eller køb én!”. Men hun har nok aldrig undersøgt priser på trapper. Det har jeg!
PRISER PÅ BRÆKKEDE ARME
Her er et uddrag af den populære novelle, Horoskopet.
“Hvad er dit stjernetegn?”
Pigen i nabokøen så spørgende på John, og smilte høfligt.
“Hv…hvad sagde du?”
John stod netop og prøvede at gentage sin huskeremse for tiende gang, og var ikke indstillet på at blive afbrudt i sin tankerække.
“Jeg sagde, hvad er dit stjernetegn? Du ved, horoskoper?”
Pigen smilte lidt bredere, mens køen foran hende rykkede en tand frem.
“M…mit stjernetegn?”
To pakker Prince Light, tre, nej to pakker Northstate, snaps, hente medicin til Isabella, brød hos bageren, og…der var en ting mere…noget med posthuset…hvorfor havde han glemt huskesedlen?
“Din kø? Du skal nok gå lidt frem nu, tror jeg”
Pigen kiggede frem, kiggede hurtigt op på John og smilte, og samlede sine poser op og gik frem. Hun kom på plads, og kiggede tilbage på ham.
“Ja! Hvad er dit stjernetegn?”
“Deet…hvorfor?”
“Kom nu! Sig det nu! Du får at vide hvorfor, bagefter!”
John hævede øjenbrynene.
“Skorpion. Mener jeg. Kan ikke lige huske det. Jo, skorpion. Hvorfor?”
“Æv! Jeg havde gættet på tvilling! Jeg er ved at studere astrologi og prøver at lære at læse et horoskop. Jeg øver mig bare!”
Det var pigens tur, så hun læssede varerne op på båndet.
2 Prins, 3 Northstate, medicin, brød, posthus? Skorpion? Pis! Det var helt væk nu!
Jeg bliver student i år, mangler kun to eksamener, inden jeg får huen. Derefter skal jeg holde FRI, og så skal jeg arbejde på en møbelfabrik i et års tid og spare penge sammen, inden jeg forhåbentlig skal starte med at læse dansk på universitetet i København. Mine forældre fortalte mig i foråret, at jeg ville få den største gave nogensinde, når jeg var blevet student, og jeg gik i lang tid og prøvede at forestille mig hvad det var. Men i dag fortalte de mig så, hvad det er, de kunne ikke vente længere, fordi jeg var begyndt at snakke om selv at tage på ferie til England i september, og deres gave til mig ville komme i vejen for det.
Mine forældres gave er en 16 dages safari i Kenya i Karen Blixens fodspor med Bravo Tours! Fantastisk! Jeg elsker Blixen, og jeg elsker dyr. Og jeg elsker mine forældre. Så nu skal vi i gang med rejseforberedelserne, selvom jeg stadig har læseferie. Jeg kan næsten ikke samle mig om at læse, for jeg skifter hele tiden mellem at dagdrømme mig til Kenya, og lave lister over alle de ting, vi skal nå at købe, inden afrejsen.
Denne netbutik har et stort udvalg af pige- og dametøj, og vi tilbyder kvalitetstøj til en rimelig pris i enhver kategori. Hvis nu du er en modebevidst pige, der lige står og mangler smart og lækkert tøj at tage på, men vil undgå at bruge en masse penge på et nyt outfit, så er du endt på den rigtige hjemmeside. Er du ude efter billigt tøj til festlige lejligheder, finder du det også i vores webshop, uden at tøjkvaliteten kompromitteres. Eller mangler du bare noget praktisk, afslappet tøj til hverdagsbrug, sælger vi også det, til en rigtig god pris.
De sælger dametøj til alle, det være sig damebukser, kjoler, trøjer samt frakker, men også toppe, sokker samt accessories kan vi klare. Derudover kan du finde udetøj i webshoppen – frakker, luffer, halstørklæder og meget andet.
Gældende for hver eneste af deres varer i deres netbutik er den høje kvalitet, og den lave pris.
Min morfar var trædrejer. Egentlig var han landmand, mælkekusk, senere fabriksarbejder og til sidst kontormedarbejder. Men da han gik på efterløn fik han tid og mulighed til at udfolde sine kreative evner som trædrejer, noget han måske burde have haft som profession.
Det begyndte vistnok med et kursus i trædrejning, og efter at have investeret i diverse værktøj og udstyr gik han i gang. Som jeg husker det, begyndte han at dreje lidt mindre ting i træ, som fx æggebægre, eller små lysstager, men efterhånden som han blev dygtigere og blev mere dristig, blev hans produkter også mere komplekse, og min morfars evner som trædrejer viste sig som temmelig imponerende og håndværksmæssigt perfekt.
Snart fik vi i hans værksted i kælderen fremvist de mest kunstfærdigt drejede træ-skåle, nogle endda temmeligt store, og nogle drejet i ædeltræ. Herudover viste han os de fine sager i sit dertil indrettede vitrineskab: lagkagefade, smukke håndtag til skabe og skuffer, store og professionelt udseende salt- og peberbøsser og meget mere.
Min morfar var også opfinder, og fremstillede legetøj i lange baner til sine børnebørn: kuglerammer, kuglebaner, geværer med “bang-funktion”, og meget andet, og han havde sågar opfundet et lille “samtaleanlæg”, så min mormor kunne kalde ham op til spisning fra køkkenet ovenpå.
I mange reklamer, der henvender sig til den moderne mand, kan man støde på særdeles velsoignerede, smilende mænd, der netop har været ved frisøren, netop har børstet tænder, og netop har barberet sig, så det ser ud som om de ikke netop har barberet sig. Mændene er af en lidt ubestemmelig alder, ungdommelige, men alligevel modne, drengede, men alligevel ansvarsfulde. Og så har de et dyrt og stilfuldt, men ikke alt for stift jakkesæt på, men med den lille finte, at jakken er slynget over skulderen, mens pegefingeren holder i stroppen. Du kender det sikkert, som en James Bond smoking til mænd.
Er det en reklame for jakker til mænd, hårprodukter, barbermaskiner, tandpasta? Det er tilsyneladende uden betydning. Faktisk tror jeg ikke et sådan foto ville fungere i en reklame for habitter, eller jakker til mænd, men ville nok komme til sin ret i en reklame for stærkere alkoholiske drikke, dyre sportsvogne, eller noget helt tredje, der ikke kan ses på billedet.
Men hvorfor beholder han ikke jakken på? Og hvorfor skal den absolut hænge på skulderen? Hvad ville der ske, hvis han bandt den om livet med ærmerne? Jeg tror at kombinationen af den flotte succes-mand i dyrt tøj, og den let afslappede gestus med herrejakken over skulderen skal vise mentalt og økonomisk overskud, samtidig med afslappet uhøjtidelighed. Og det sælger åbenbart! Det er nok bare herretøj der gør mænd forvirret.
