Overvej dit kosttilskud

C vitamin findes i citrusfrugter, og i store mængder i peberfrugt, særligt de røde af slagsen. Der er meget delte meninger om virkningen af C vitamin som kosttilskud. Ingen er i tvivl om, at vitaminet er gavnligt, på lige linje med mange andre vitaminer og mineraler, og at det er nødvendigt for at den menneskelige organisme kan fungere korrekt. Men hvor meget C vitamin, man bør spise, og om man bør tage et særligt tilskud i form af vitaminpiller, eller om man får dækket sit behov ved at spise sundt og varieret, er tilsyneladende sværere at blive enige om.

I den senere tids debat om sundhed er der flere fagfolk, der mener, at multivitaminpiller er overflødige for mange mennesker i Danmark, måske med undtagelse af visse børn, nogle gravide, og svagelige ældre. Tidligere mente man, at alle burde spise vitaminpiller dagligt, især om vinteren, men vore kostvaner ændres hele tiden, og vi danskere får angiveligt dækket vort behov for mange vitaminer i den daglige kost. Mange mennesker hælder dog stadig til, at specielt i “forkølelses-sæsonen” er det gavnligt at tage C vitamin tilskud for at styrke immunforsvaret, og visse undersøgelser peger da også på, at dette er tilfældet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *