Nyt eller gammelt?

Der var mange sommerhuse at se på i området, og det var svært at blive klog på, hvordan de var prissat, og hvad de skulle prioritere, når de skulle vælge et sommerhus. Nogle af husene var flotte, nye og i rigtig god stand, men var alligevel sat til en relativt lav pris, formentlig fordi de lå langt væk fra havet. Andre sommerhuse var gamle, forfaldne og dårligt indrettet, men kostede alligevel mange penge, fordi de lå i første eller anden række.

De havde ikke råd til nogle af de sommerhuse, der havde det hele, altså hvor huset var nyt, godt indrettet og velholdt, og samtidig havde udsigt til havet, så de var nødt til at kigge på nogle af de andre huse, og de var nødt til at prioritere: ville de have en gammel rønne tæt på havet, og så selv gå og sætte i stand, efterhånden som de kunne spare sammen til det? Eller ville de hellere have et nyere og lækkert sommerhus, der ikke skulle repareres på, men hvor de til gengæld ville få en til to kilometer ned til stranden?

Han var ligeglad, han syntes der var noget godt at sige om alle de sommerhuse de så på, og hun var i syv sind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *