Minimalt hjemligt

Deres venner boede i et meget minimalistisk hus, som var tegnet af en berømt arkitekt, som hun ikke kunne huske navnet på, for mange år siden, tilbage i tresserne. Hun kunne godt lide designet af huset, specielt udefra, og hun kunne godt lide at det var indrettet så spartansk, men hun kunne aldrig slippe følelsen af, at huset bare ikke føltes som et hjem. Huset og møblerne ville uden tvivl gøre sig rigtig godt i et boligmagasin som et glanseksempel på skandinavisk design og minimalisme, men som et hjem til mennesker syntes hun faktisk ikke det var særlig rart at være i.

Hun havde engang talt med sin mand om selv at bygge et minimalistisk hus på et tidspunkt, og han havde syntes godt om idéen, og kunne også godt lide den minimalistiske stil. Efter at de selv og deres venner havde fået børn, og de havde fået andre prioriteter i livet, syntes hun imidlertid ikke længere, at et minimalistisk hus var sagen. Hun var blevet mere romantisk indstillet, og havde fået mere lyst til at købe et gammelt hus og sætte det i stand, så det blev moderne, men bevarede den gamle charme. Hun havde en idé om, at det ville være bedre for børnene at vokse op i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *