Lad pengene vokse

Efter jeg havde været sammen med min kæreste i et par måneder synes han at jeg skulle møde hans forældre under lidt hyggeligere omstændigheder, så vi tog ud at spise sammen med dem og hans storebror. Efter bilen var parkeret og vi havde gået det lille stykke hen til restauranten, så begyndte min kærestes far straks at snakke om sit yndlingsemne: Penge. Han havde hørt at der ville blive opsat vindmølle ude i deres område, hvis der var nogle der havde lyst til at få del i det og investere i dem. I øjeblikket var der vist kun en enkelt vindmølle til salg, men det havde ikke nogen større betydning. Det der rigtig betød noget var, i løbet af små 10-12 år så ville den mølle have tjent sig selv ind.
Den mølle han snakkede om skulle stå kun få marker væk fra deres gård, og så kunne han jo kigge på den hver morgen, som han sagde. Mit inde i måltidet ringede hans mobil, og uden spørgsmål så konkluderede jeg at det måtte være en nær ven, da det første han sagde, var: “Ja, der er en vindmølle til salg! Det er lige baghaven. Hvad siger du?” Utrolig hvordan mennesker glædes over forskellige ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *