Archive for december 2012

Motiver på sengerande fra Sebra

Det er blevet meget populært med sengerande der har motiver på. Det kan være dyr eller frugter – og selvfølgelig de populære mønstre der optræder i den mere romantiske stil.

Det mærke i interiør der har været meget kreativt siden de startede er Sebra. De har været langt fremme i skoene med deres motiver af landskaber, slotte og naturens dyr. Alt sammen noget der tiltaler børn og giver dem en fantasiverden at kigge på. Godt tænkt, når man tænker på, at en sengerand jo typisk er 3,5 meter lang. Det er jo næsten som at kigge på Bayeux tapetet fra Normandiet. Ok, det var godt nok 70 meter langt, men ikke desto mindre samme koncept.

Sebra er også kommet med en række andre sengerande, som har lidt mere enkle motiver, såsom deres fugle, racerbiler, biler, busser og ugler. Det er også lidt moden i tiden, så det er ikke så underligt – de følger jo bare med tiden, hvilket er meget fornuftigt.

Du kan finde en Sebra sengerand hos Sovedyret her.

Det gode ved sådan en sengerand er, at den afskærmer for barnets hoved imod tremmesengens tremmer / kanter, og så med dens tykkelse, cirka 4 cm, kan den stå selv rundt i sengen. Det betyder ingen snore eller andet farligt stads. En rigtig god gave til den nyfødte.

Gammelt og nyt

Trappen op til førstesalen var forsynet med et glasgelænder. Selve gelænderet var af træ, det var smukt rundet, og stod ubehandlet, det var vist nok eg. Under træet var der sat store glasplader op, så hele designet fremstod luftigt og moderne. Det var et smukt glasgelænder, der passede godt til resten af trappeopgangen og i øvrigt til resten af husets indvendige design.

Udvendigt, derimod, var der ikke meget at beundre. Huset var fra engang i 70'erne, bygget i brune mursten, og med store vinduer, malet i den klassiske rustrøde træbehandlingsfarve. Når han kom på besøg, var det altid det første, der trængte sig på, når han kiggede på det grimme hus, den røde farve på træværket. Dengang huset blev bygget, var der tilsyneladende kun denne røde farve, og en mørk olivengrøn at vælge imellem. Men når han kom ind i huset, og stod i trappeopgangen og kunne se det flotte glasgelænder, var kontrasten til husets ydre så stor, at det ikke kun var som at komme ind i et helt andet hus, men snarere som at gå fra én verden til en anden.

Han undrede sig i øvrigt ofte over, hvorfor det blev kaldt et glasgelænder, når nu der kun var glas forneden…

Størrelse? Farve?

Han var blevet bedt om at købe ind, medisterpølse, mælk, leggings og en masse andre ting, og det gjorde han da gerne. Hans kone brød sig ikke om at handle ind, hun kunne lide at shoppe, men at handle ind til dagligdagens forbrug af mad, toiletpapir mv., brød hun sig ikke om. Han var heller ikke vild med det, især fordi det altid skulle foregå sidst på eftermiddagen, efter arbejde, hvor alle andre i byen også handlede ind. Fordelen var dog, at ulvetime begyndte på det tidspunkt derhjemme, og at han dermed kunne slippe lidt væk fra lektier, madlavning, madpakker og bleskift for en stund. Han undrede sig dog lidt over, hvorfor der stod leggings på indkøbssedlen.

Han tog sig god tid til at handle i dag. Det havde været en lang dag på kontoret, og han nød at trisse langsomt rundt i supermarkedet som en zombie. Det irriterede ham dog lidt, at der stod leggings på sedlen. Det betød nemlig, at han på et eller andet tidspunkt var nødt til at ringe hjem for at få de detaljer om disse leggings, som ikke stod på sedlen, og han havde mest lyst til bare at drive rundt i sit eget tempo.