Archive for september 2012

Vind, før og nu

Jeg har altid været fascineret af vindmøller, lige siden jeg var lille. Jeg husker tydeligt den første vindmølle jeg så. Lidt uden for vores by stod der en vindmølle, malet rød og hvid, så den på en måde mindede om rumraketten fra tintin-tegneserien. Vindmøllen var ikke ret stor sammenlignet med nutidens vindmøller, jeg tvivler på at den kunne producere strøm til mere end en enkelt husstand, eller gård, men som barn havde jeg ikke nogen referencer, så dengang tænkte jeg ikke over, om vindmøllen var stor eller lille.

I dag, hvis jeg læser om vindmøller, eller hvis jeg hører nogen tale om vindmøller, kommer jeg tit til at tænke på netop den vindmølle fra min barndom. Gad vide om den stadig står der? Sikkert ikke, den ville sikkert være for ineffektiv og kræve for meget vedligehold målt i forhold til nutidens vindmøller.

Jeg kommer nogle gang til at spekulere over, hvem der mon etablerede vindmøller dengang, var det i 80'erne? De må have udgjort en enorm investering i forhold til, hvor effektive de var, så enten er vindmøllerne blevet rejst af nogen med en masse penge, som troede på, at de engang kunne blive rentable, eller af folk med en grøn ideologi.

Ny bolig

Vi vil så gerne bygge et nyt hus, og finde et sted at skabe et hjem, noget vi kan kalde vores eget. Vi har boet i små lejligheder i mange år, og nu hvor vi har fået et lille barn vil vi så gerne have et nyt hus, hvor vi kan blive en rigtig familie. Vi har været ude og kigge på en masse huse rundt om byen, men har ikke kunnet finde lige det, der passede til os og vores økonomi. Til gengæld har vi fundet den helt rigtige byggegrund!

Grunden ligger op ad et nybygger-kvarter, men alligevel lidt for sig selv. På den ene side er der en nabo, hvis hus ligger langt fra skelet, foran ud til vejen er der en stor, gammel bøgehæk, og til de andre to sider er der en lille skov. Vi faldt for stedet med det samme, og blev hurtigt enige om at reservere grunden, indtil vi fik talt med banken, for at finde ud af, om vi kunne få råd til at bygge et nyt hus på grunden.

Mødet med banken var lidt skuffende. Vi kunne nok få råd til at købe grunden og bygge nyt hus på den, men det bliver ikke en herregård.

Kursisten underviser

Hun havde nu været på to kurser i kommunikation inden for en måned. Kurserne var opdelt i to moduler, der skulle forestille at bygge ovenpå hinanden, men hun havde haft svært ved at se sammenhængen, og havde også klaget over det i sin skriftlige evaluering af kurserne.

Der havde været to forskellige undervisere på de to kurser i kommunikation, og det havde ikke virket som om de vidste hvad hinanden talte om. Nu og da havde de fortalt nøjagtigt de samme ting, på samme måde, som om de underviste ud fra den samme lærebog, men bare ikke havde koordineret med hinanden, hvem der underviste i hvad. På det andet kursus havde underviseren taget for givet, at kursisterne var blevet introduceret for nogle bestemte teorier, som de imidlertid aldrig havde hørt om.

Et af lyspunkterne var dog, at hun vidste med sig selv, at hun ville kunne køre kurserne mange gange bedre end nogen af underviserne, og hun var netop i en fase i sit arbejdsliv, hvor hun havde brug for at revurdere sin situation, og undervisning var en oplagt mulighed. Hun overvejede flere muligheder, bl.a. at starte sine egne kurser i kommunikation, eller at blive freelancer for eksisterende kursusudbydere.

Minimalt hjemligt

Deres venner boede i et meget minimalistisk hus, som var tegnet af en berømt arkitekt, som hun ikke kunne huske navnet på, for mange år siden, tilbage i tresserne. Hun kunne godt lide designet af huset, specielt udefra, og hun kunne godt lide at det var indrettet så spartansk, men hun kunne aldrig slippe følelsen af, at huset bare ikke føltes som et hjem. Huset og møblerne ville uden tvivl gøre sig rigtig godt i et boligmagasin som et glanseksempel på skandinavisk design og minimalisme, men som et hjem til mennesker syntes hun faktisk ikke det var særlig rart at være i.

Hun havde engang talt med sin mand om selv at bygge et minimalistisk hus på et tidspunkt, og han havde syntes godt om idéen, og kunne også godt lide den minimalistiske stil. Efter at de selv og deres venner havde fået børn, og de havde fået andre prioriteter i livet, syntes hun imidlertid ikke længere, at et minimalistisk hus var sagen. Hun var blevet mere romantisk indstillet, og havde fået mere lyst til at købe et gammelt hus og sætte det i stand, så det blev moderne, men bevarede den gamle charme. Hun havde en idé om, at det ville være bedre for børnene at vokse op i.

Børne-proteiner

Hun havde ventet længe nu, alt for længe syntes hun, for der var mange patienter, der var dukket op efter hende, som allerede var blevet kaldt ind til lægen. Hun havde siddet der i mindst tre kvarter, og efter en halv times ventetid havde hun spurgt lægesekretæren, om hun var blevet glemt, men nej nej, forsikrede sekretæren, alt var i den skønneste orden, det var bare en meget travl dag.

For adspredelsens skyld havde hun læst i damebladene, der lå på bordet, men de var gamle, og hun havde læst dem allesammen før. Desuden brød hun sig ikke særlig meget om dameblade generelt. Hun kiggede i bogreolen, hvor der stod børnelegetøj, tidsskriftholdere, og en stak børnebøger. Der var Rasmus Klump, Bamse og Kylling, Totte-bøger, og så var der bogen Protein Analysis. Den stod vist forkert. Hun løftede den stak billedbøger, der lå ovenpå bogen, og tog den ud af reolen.

Hun læste på forsiden – Protein analysis, a handbook – descriptive and analytical practice in contemporary medical environments. Hun forstod ikke et ord af titlen eller beskrivelsen, men gav sig alligevel til at bladre formålsløst i bogen. Den så meget akademisk ud, masser af fodnoter, ingen illustrationer. Gad vide, hvordan den var havnet her?