Archive for februar 2012

Legetøj med intelligens

Magformers er det helt store hit for tiden med legetøj og der sker rigtig meget på det område. Det er helt sjovt at se børnene lege med det legetøj, og der er masser af muligheder for at gøre det spændende.

Det bliver kaldt Magformers, da det er magneter du sætter sammen til forskellige figurer. Det gør at du kan bygge en lang række former og strukturer, og du løber derfor aldrig tør for hvordan du kan lege med det.

Termostater

Din egen lille fjernbetjening

En termostat kan justere mange forskellige ting, men mest almindelige funktion er at fungere som en varmejusterende termostat på enten arbejdet eller i hjemmet. Med den nye teknik og moderne innovation, findes termostater nu også i trådløs form, hvilket gør dit gulv i stuen, vandet i tanken eller andre ting, meget mere dine. Med opkobling til både computer og mobil, kan du fjernstyre vandforbrug eller rumtemperaturen, når du ikke lige er der.

Nyt design, samme funktion

Gennem tiden har termostater ændret udseende mange gange, uanset deres funktion. Dette er sket på baggrund af ønsker fra kunder og forbrugere, og har gjort termostaterne mere brugervenlige. Udover at fås i mange forskellige farver og størrelser der passer til omgivelserne, så lægges der også stor vægt på design og brugervenlighed. For som altid skal ting være enkelt og lige til, men stadigvæk se godt ud.

Der er ingen problemer eller vanskeligheder forbundet med at skifte fra de gamle termostater til det nye system: De nye fungerer nemlig helt som de gamle, men har bare fået et nyt og smart design der passer til alle omgivelser og liv, og med et rigt udvalg af farver kan du mixe som du har lyst til.

Et godt termometer at overveje, er Danfoss Living, hvor du sparer mange procent.

Marathon går lige i hjertet

Marathonløb er sundt, selvom det slider på kropsdelene. Måske ikke det at løbe selve distancen – men ligeså meget hele forløbet op til, hvor du kommer i rigtig god træning.

Det kræver dog sin vilje, at lave en omgang træning, og det kræver en motivation, der holder ved og ikke stopper undervejs. Der findes en række værktøjer du kan bruge, til at skabe denne hjælp. Et af de jeg har brugt, er et løbeprogram til marathon fra Mit Løbeprogram. Det kræver et Garmin løbeur – men det er også klart et af de mest populære ure at bruge. Det vil jeg anbefale at du kigger nærmere på.

Jomfruøerne

Caribien har for mig altid været en fantastisk sted, og Jomfruøerne der ligger dernede ved De Dansk Vestindiske Øer er prototypen på et lækkert feriested.

Den anden dag kom en besked på Rejseavisen, at Bravo Tours er begyndt at sende folk derned fra Billund. Det er jo en god nyhed, eftersom jeg bor i nærheden af Billund. Så nu er jeg begyndt at spare sammen til en rejse derned – det kan kun blive stort. Har du haft gode oplevelser med at rejse derned tidligere?

Løb for livet

Jeg er lettere overvægtig. Det hedder det. Lettere overvægtig. Dvs. overvægtig, men ikke rigtig fed, hvilket sikkert betegner størstedelen af danskerne. Jeg elsker mad og en god flaske vin til maden, men hvis jeg gerne vil blive ved med at spise og drikke de samme ting som nu, er jeg nødt til at gøre noget ved vægten, inden jeg bliver “rigtig” overvægtig. Derfor har min mand foreslået løbetræning.

Min mand er gymnasielærer, og bl.a. idrætslærer, og derfor går han naturligvis vældig meget op i kondition og den slags, og han løber en tur i skoven tre til fire gang om ugen. Jeg har altid grinet lidt af hans løbetræning, og spøgt med, at han er glad for at pine sig selv, men nu kan jeg efterhånden godt se pointen med det, og han har også tit mere energi til overs end mig, når vi når til aftentide.

Derfor har jeg nu bestemt mig for at løbetræne, og jeg har været nede i den lokale sportsbutik for at købe løbeudstyr og hentet et løbeprogram til halvmarathon – et højt mål, men du skal sigte højt. Jeg troede bare at jeg skulle vælge de pæneste sko, men jeg blev filmet på løbebånd for at se hvordan jeg løber, så jeg kan vælge de bedste sko. Hightech!

LANDMÅLING

Jeg har altid undret mig over de der personer med det mystiske måleudstyr. Landmålerne der laver landmåling. Jeg kan ikke huske første gang, jeg så dem som barn, men jeg forestiller mig, at jeg må have undret mig meget over disse mennesker, der gik rundt i grøftekanten med rød-hvide kæmpelinealer, og nogle særprægede stativer med kikkerter på.

landmåling på heden

Det udstyr der bruges til landmåling i dag, er væsentligt mere avanceret end dengang, og der bruges formentlig også computere og gps-systemer til landmåling i dag, men da jeg var barn, var der en vis mystik forbundet med det. Disse redskaber virkede nærmest som noget fra Harry Potter universet, sælsomme apparater, som man skulle kende hemmelige trylleformularer for at mestre.

GRAVHØJEN

Jeg husker nogle sommerferier hos min farfar og farmor, der boede på en gård. Min fætter og jeg drog ud på ekspeditioner på de omgivende marker, og nær ved gården lå en gravhøj. Herfra havde man en fantastisk udsigt ud over landskabet, og man kunne overvåge et vejkryds i hemmelighed. Men midt på højen var der en mærkelig jernpæl med mystiske inskriptioner. Jeg går ud fra i dag, at den havde et formål relateret til landmåling, men for os drenge var den et hemmeligt tegn, noget der kunne give adgang til gravhøjens indre, hvis man bare vidste hvordan – og det var lige præcis hvad en landinspektør kunne…

Priser på mine trapper

Hver gang jeg står på vores førstesal og kigger ned af den gamle knirkende hønsetrappe, kildrer det mærkeligt under mine fødder. Jeg har ikke normalt højdeskræk, men denne trappe fremkalder det alligevel. Den er så stejl og usikker, at jeg er bange for at falde ned. Min kone siger altid: “så byg dog en ny! Eller køb én!”. Men hun har nok aldrig undersøgt priser på trapper. Det har jeg!

PRISER PÅ BRÆKKEDE ARME

Jeg ved ikke om det er dyrt, men jeg har undersøgt priser på trapper mange gange, og hver gang synes jeg det lyder som mange penge. Man skal selvfølgelig ikke undlade at investere i noget, der kan forebygge brækkede lemmer, bare at spare penge, men penge vokser ikke på træerne.
KNÆK OG BRÆK
En dag, hvor jeg glemte at se mig for, gled jeg på et af trinene, og forstuvede en ankel. Det var billigt sluppet, og jeg bestemte mig for at NU var det nok! Jeg ringede til det billigste trappefirma, og sagde: “Jeg ringer for at få nogle priser på trapper, og jeg vil kun høre de gode priser!” To uger senere stod den der så, en smuk vinkeltrappe i træ, og hvis man tager i betragtning at den redder mig fra brækkede lemmer, var prisen ikke høj.

Horoskopet – en kort novelle

Her er et uddrag af den populære novelle, Horoskopet.

“Hvad er dit stjernetegn?”
Pigen i nabokøen så spørgende på John, og smilte høfligt.
“Hv…hvad sagde du?”
John stod netop og prøvede at gentage sin huskeremse for tiende gang, og var ikke indstillet på at blive afbrudt i sin tankerække.
“Jeg sagde, hvad er dit stjernetegn? Du ved, horoskoper?”
Pigen smilte lidt bredere, mens køen foran hende rykkede en tand frem.
“M…mit stjernetegn?”
To pakker Prince Light, tre, nej to pakker Northstate, snaps, hente medicin til Isabella, brød hos bageren, og…der var en ting mere…noget med posthuset…hvorfor havde han glemt huskesedlen?
“Din kø? Du skal nok gå lidt frem nu, tror jeg”
Pigen kiggede frem, kiggede hurtigt op på John og smilte, og samlede sine poser op og gik frem. Hun kom på plads, og kiggede tilbage på ham.
“Ja! Hvad er dit stjernetegn?”
“Deet…hvorfor?”
“Kom nu! Sig det nu! Du får at vide hvorfor, bagefter!”
John hævede øjenbrynene.
“Skorpion. Mener jeg. Kan ikke lige huske det. Jo, skorpion. Hvorfor?”
“Æv! Jeg havde gættet på tvilling! Jeg er ved at studere astrologi og prøver at lære at læse et horoskop. Jeg øver mig bare!”
Det var pigens tur, så hun læssede varerne op på båndet.
2 Prins, 3 Northstate, medicin, brød, posthus? Skorpion? Pis! Det var helt væk nu!